Dag 5. Lysefjorden.
Nuskal højdeskrækken afprøves igen. Tag den tidligste bus op og gå til Preikestolen (Prædikestolen.) I er sandsynligvis ikke alene om at nyde den fantastiske udsigt.

Dag 5: Dagens etape er 8 km.

Dag 5 er nok højdepunktet på turen. I kan vælge at tage bussen eller cykle til Preikestolhytta. Cykler I, er det en tur på 8 km med 300 højdemeters stigning. Tag godt fodtøj på og gå ca 4 km til Preikestolen plateau. Ruten er tydeligt markeret, og I vil ikke være alene! Preikestolen har ca. 250.000 besøgende om året. Det kan være en fordel at tage en tidlig bus. Ruten har nogle få stejle stigninger men er ellers ikke så krævende. Medbring en god madpakke og nyd udsigten!